Når Undervisningsgruppen holdte møde i Oslo d. 25.-26.9, kunne deltagerne fra de nordiske undervisningsafdelinger høre erfaringer omkring produktionen af programserien Den nordiske mand som præsenteredes af redaktionsleder Else Bro Thuestad fra DR.
Produktionsmodellen bag serien var den første af slagsen i NV-gruppen. Idéen bag produktionen var at skabe programmer med et bredt nordisk sigte samtidig med at man fik fordel af nogle mere direkte arbejdsgange med en fællesnordisk redaktion.
Serien produceredes i samarbejde mellem hovedproducenten DR, og samproducenterne YLE/FST, UR og NRK. Hvert land bidrog med en økonomisk støtte til programrækken, herunder også en journalist.
Hvert program (5 x 28.30) blev bygget op efter den samme skabelon: 3 case historier, et ekspertinterview, arkivmateriale, sketches, og en fiktionsramme, hvor seriens vært, en indisk antropolog, guidede seeren gennem programmet. Præmissen for serien var, at den nordiske mand er en ’truet dyreart’, og programmets mål var derfor at ’fremtidssikre’ ham. Programseriens form skulle være en naturvidenskabelig tilgang til den nordiske mand set som ‘handyr’ med egne evner, lyster og forpligtelser men også som en mand i en moderne ligestillet verden, der kræver en høj grad af fleksibilitet.
Konceptet og samarbejdsformen
Erfaringer fra tidligere samproduktioner har vist, at det er meget godt at have et klart udviklet koncept inden man starter et projekt op. DR påtog sig derfor opgaven at stå for den indledende konkretisering af projektet, og udvikling af et koncept inden projektstart. I den anledning afholdt DR i december 2004 et udviklingsseminar, hvor man afprøvede BBC’s kreativitetsmodel – ‘Disciplined Innovation’. Resultatet af seminaret var et rammekoncept, som blev præsenteret for de nordiske redaktører på et fælles opstartsmøde sammen med et forslag til samarbejdsmodel og projektforløb.
Ensartheden i formen skulle yderligere sikres ved at fotograferne på alle casene var de samme, og at alle programmerne blev klippet i Danmark. Alle journalisterne havde samme checkliste med hjemmefra til billedsiden. Det naturvidenskabelige billedkoncept skulle undersøge mændenes private omgivelser, have et interviewbillede af manden i samme positioner, og bruge effekter som stærk teltede billeder og rushpans. Billedsiden var prioriteret meget højt, både for at skabe homogenitet mellem programmerne, men også for at skabe visuelt interessante og stilsikre portrætter af forskellige nordiske mænd.
Tæt samarbejde under produktionen
Produktionsformen krævede også, at tilrettelæggerne fra Norge, Sverige og Finland også skulle bo sammen i deres researchperiode samt når deres indslag skulle klippes – både for at spare penge, men også for at styrke det sociale sammenhold. Kjell Erik Moen, som deltog i den fællesnordiske redaktionen fra NRK’s side, mener ikke, at han har oplevet store forskelle i arbejdsmetoder de nordiske lande imellem. Tværtimod har det at tænke nordisk været spændende og åbnet op for nye perspektiver:
– Det skaber kontakter, inspirerer og tilføjer energi, som hver enkelt tar med sine egne redaksjoner hjemme. Prosjektet har helt klart tjent masse på å skabe en egen redaksjon: Enhetlighet i form og innhold som jeg tror vil merkes tydelig på serien. Hadde vi sittet hver på vår tue ville resultatet temmelig sikkert spriket mye mer.
Nille Westh fra DR siger:
– Det har været rigtigt godt at arbejde sammen i den indledende fase og tage så mange diskussioner som muligt, mens vi sad over for hinanden. Det var også sjovt at opleve hvor godt vi passede sammen og det var en meget konstruktiv og respektfuld og ikke mindst humoristisk tone helt fra starten…Men jeg tror det var godt, at vi hver i sær to os af vores hjemlands historier og dermed udnyttede vores hjemmebanefordele.
Næste gang?
Trods at form og stil blev diskuteret og videreudviklet i idefasen, udtrykte alle, både tilrettelæggere og fotografer, et efterfølgende behov for, at der havde været lavet en dummy på både cases og værten. Stefan Wrenfelt fra UR siger:
– Det eneste det virkeligen borde ha været anderledes var at det ikke blev lavet en eller anden slags pilot. Et enkelt prøve, en test. Ord siger meget, men nongang ikke tillsräkeligt. Kjell-Erik Moen udtrykker at når det gældte research, havde man nok tid til at finde cases, men kanske ikke nok til at finde de allerbedste:
– Kunne nok ønsket mig tid til å kunne ”caste” litt mer enn vi gjorde – treffe folk på forhånd og ha tid til å eventuelt forkaste dem og finne nye. Det tror jeg ville gitt oss et bedre udvalg af menn.
Finansiering af Den nordiske mand kan vise vej i forhold til finansieringen af nordiske samproduktioner af denne art i fremtiden. Produktionen har fået ekstern støtte fra bl.a. EU og Barne- og Familiedepartement i Norge, udøver støtten fra Nordvisionsfonden og de enkelte landes bidrag. Budgetet havde således en fornuftig størrelse på trods af at de enkelte landes konstante indskud til projektet ikke var særlig store.
Flere informationer: Redaktør Else Bro Thuestad T: +45 3520 8259
