I 15 år har SVTs kanal- og tableauchef Thomas Nilsson spillet en nøglerolle i udviklingen af det nordiske tv- og mediesamarbejde.
Han har beklædt snart sagt alle de centrale poster i samarbejdet som Nordvisions ordførende, formand for Nordvisionsfonden og SVTs repræsentant i Nordvisions forretningsudvalg. Nu går han på pension efter næsten 40 år i film- og tv-branchen, så det er nærliggende at bede ham forholde sig til udviklingen af det nordiske samarbejde.
Direkte adspurgt om konkret eksempel på, hvor det nordiske samarbejde viser sin værdi siger han:
“Jeg vil faktisk pege på to sager. Diversiteringen af dramaudbuddet har haft en afgørende betydning. Den danske dramaserie ‘Borgen’ skabte en anden tone omkring det nordiske dramasamarbejde, som siden blev fulgt op af ‘Broen’,” siger Thomas Nilsson og peger på, at arven er ført videre helt frem til i dag med NRKs storslåede ‘Atlantic Crossing’ og SVTs hverdagskrimiserie ‘Tynde blå linjer’ som eksempler. Også RUVs dystre serie ‘Fanget’ hører til den kategori.
“Dramaproduktionerne er blevet mere internationale, og vi har nærmet os spillefilmbranchens udtrykssæt. Det betyder, at vi ser hinandens serier i stort omfang. “
Samarbejdet inden for voksendrama har efterhånden bredt sig til ungdrama.
“Hér førte NRKs SKAM an med at skabe en helt ny opmærksomhed om ung public service-drama, som SVTs ‘Eagles’ har taget endnu et skridt frem. Hele dette område har løftet sig de seneste år.”
“Vores founding fathers var visionære, da de helt fra begyndelsen besluttede, at grundlaget skulle være at ‘alt det vi ejer, deler vi'”.
Thomas Nilsson
Penge og magt flyttede med
Thomas Nilsson peger på et helt andet afgørende vendepunkt for Nordvisions-samarbejdet.
“For 10-15 år siden indførte man et bestillersystem. Før da var samarbejdet drevet af programgrupper, områdechefer og ekspertgrupper som var engageret i det nordiske samarbejde, men uden noget fælles ansvar for udbuddet,” fortæller Thomas Nilsson, der fortsætter:
“Det er ekstremt vigtigt, at det er program- og mediedirektørerne, som sidder i styrelsen. I realiteten sidder de på magten og pengene, og det er Nordvision helt afhængig af.”
Thomas Nilsson kalder Nordvisions struktur for ‘virkelig underlig’ og det kan være svært for folk udefra at forstå den uformelle struktur. Til sammenligning er EBU langt mere formelt ledet.
“Men den uformelle, umoderne tone er selve den nordiske samarbejdskultur. Vi forstår hinanden og bolagene ligner hinanden, og det er enkelheden og de personlige initiativer, der driver samarbejdet.”
“NRKs SKAM førte an med at skabe en helt ny opmærksomhed om ung public service-drama, som SVTs ‘Eagles’ har taget endnu et skridt frem. Hele dette område har løftet sig de seneste år”, siger Thomas Nilsson. Foto: NRK.
Founding fathers var visionære
Thomas Nilsson fremhæver, at grundlaget helt fra grundlæggelsen af Nordvision i 1959 har været enestående.
“Vores founding fathers var visionære, da de helt fra begyndelsen besluttede, at grundlaget skulle være at ‘alt det vi ejer, deler vi’. I dag kan det synes ganske umoderne, at vi deler alt med vores naboer, men det er en stor styrke i samarbejdet. Det er en meget generøs holdning, som også præger samarbejdet helt konkret i programgrupperne, hvor man tillidsfuldt deler sine erfaringer og fortæller om sine udfordringer og fejltagelser.”
Men selvom Nordvisions-samarbejdet på mange måder er i sin guldalder, truer skyerne i horisonten, vurderer Thomas Nilsson.
Det nordiske samarbejde har primært været drevet frem af folk, der, som han selv, er på vej på pension.
“Vi efterlader den gammeldags flow-tankegang med klassiske samarbejdspunkter omkring kanalerne og en 66 år lang historie til en ny generation af medarbejdere med en helt anden baggrund. De har ikke den samme tilknytning til flowkanalerne, og er ikke optaget af platformen. Det er tv-programmet, der er stjernen.”
Mangfoldighed under pres
Efterhånden som tv-seningen overtages af streaming, forsvinder noget af den mangfoldighed, som flow-tv er med til at sikre.
“Flow-kanalerne har et volumenkrav, fordi de skal dække en stor sendeflade, og det giver plads til, at man støde på noget, man ikke vidste, man var interesseret i,” vurderer Thomas Nilsson, og nævner et konkret eksempel.
“Udbuddet bliver efterhånden mere personaliseret, så det bliver en udfordring af få publikum til at se et program, som man ikke umiddelbart bliver eksponeret for. ‘Tynde blå linjer’ (billedet) og ‘Atlantic Crossing’ er jeg ikke nervøs for”, siger Thomas Nilsson. Foto: SVT.
“DRs ‘Bonderøven’, er en personlig favorit, men det er den type programmer, der kan få det svært. Udbuddet bliver efterhånden mere personaliseret, så det bliver en udfordring af få publikum til at se et program, som man ikke umiddelbart bliver eksponeret for. ‘Tynde blå linjer’ og ‘Atlantic Crossing’ er jeg ikke nervøs for. Men har Bonderøven Frank en fremtid på streaming? Det kan jeg godt være bekymret for.”
”Den uformelle, umoderne tone er selve den nordiske samarbejdskultur.”
Thomas Nilsson hejser også i sin sortie flaget for det nordiske sprogfællesskab.
Han mener, at internationaliseringen truer den nordiske kultur herunder det fælles sporg.
“Takket være, at vi er små lande, har vi ikke haft råd til at dubbe. Vi har været vant til at lytte til originalsproget og læse undertekster, og det har givet os en fordel i forhold til at lytte til hinandens sprog. Ofte taler vi vores eget sprog på Nordvisions-møderne”.
Men de nordiske sprog er under pres også i Nordvisions regi. Yngre medarbejdere har ikke nabosprogene under huden. Det er ofte vanskeligt for en ung svensker at for stå dansk og omvendt. Yngre islændinge forstår i modsætning til deres ældre kolleger ofte ikke dansk og hos Yle udgør svensktalende en mindre del af medarbejderne. I praksis indebærer det, at man ofte slår over i engelsk for at alle kan være med.
“Det er man nødt til, men internationaliseringen truer den nordiske kultur,” mener Thomas Nilsson.
Hyldest til generalsekretæren
Direkte adspurgt, om Thomas Nilsson har noget, som han ønsker at tilføje på falderebet, siger han om Nordvisions mangeårige generalsekretær:
“Ja, jeg vil gerne hylde Henrik Hartmann. Hans betydning for det nordiske samarbejde har været enorm. Som menneske passer hans uformelle facon virkelig godt til det, der er kernen i det nordiske samarbejde. Så jeg vil gerne takke ham for hans store indsats.”
Det bliver han sikkert glad for at høre?
“Ja, men han ved det godt. Jeg har sagt det til ham selv.”
Thomas Nilsson gik på pension med udgangen af februar. Han vil fortsætte i rådgivende funktioner.
“Men det er slut med operative pligter,” siger og lader forstå, at det har han det endog rigtig godt med. Sådan skal det være.
De seneste 20 år ansat på SVT i en række ledende funktioner bl.a.:
- Kanalchef med planlægningsansvar for alle tv-kanaler og play-tjenester, herunder opbygningen af SVT Play.
- Medlem af SVTs direktion og programledelse med øverste ansvar bl.a. for publikumsanalyse, programindkøb- og salg, arkiv og publicering. På et tidspunkt desuden midlertidigt programdirektør og vicedirektør.
- Forinden var han med i opstarten af TV4, som han som planlægningschef var med til at gøre til Sveriges største tv-kanal.
- Før da producerede han spillefilm, drama og underholdning bl.a. til SVT.
