Nyhet

18. February 2011 kl. 11.51

Universelle emner uden lokalt afsæt

Dokumentaristen Jakob Gottschau har lavet Nordvisions-tv i 10 år uden at have en lokal vinkel, men den vane bryder han med sin kommende dokumentar til de nordiske tv-stationer. Alligevel måtte han finde sit materiale i det amerikanske nationalarkiv.

Ib Keld Jensen

Nordisk tv skal da handle om nordmænd, svenskere, finner, danskere og islændinge. Det er klart. Eller er det?

Ikke for dokumentaristen Jakob Gottschau.I årevis har han produceret Nordvisions-tv med fokus på verden uden for Norden.

Sidste år hentede han tre internationale priser for serien “Turen går til Mars”, der beskriver, hvordan mennesket i 50 år har forberedt sig på rejsen til Mars.
Serien består af tre programmer. Det første handler om Sovjets hemmelige forsøg i 1960’erne, det andet om amerikanske rum-entusiasters forsøg i 1990’erne, og det tredje om, hvordan russiske rumforskere i 2009 og 2010 vil  bringe mennesket nærmere den lange rejse til Mars og til at bo i rummet.

Filmene bygger blandt andet på helt særlige russiske optagelser af hemmelige forsøg med indespærring af personer i containere. Optagelserne har ikke tidligere har været vist i tv.

Serien har Jakob Gottschau produceret sammen med kollegaen Øjvind Hesselager fra den eksterne producent Express TV i samarbejde med DR, UR, YLE/FST og det danske Videnskabsministerium. Den er et godt eksempel på det universelle udsyn Jakob Gottshaus produktioner har haft som ekstern leverandør gennem 10 år.

“Det nordiske tv-samarbejde er et fantastisk system, der tillader, at man kan få en idé, der rækker lidt ud over territoriet. Jeg har samtidig oplevet, at mine forslag er behandlet på lige fod med forslagene fra interne medarbejdere, og det er jeg meget tilfreds med,” siger Jakob Gottschau.

Effektivt forum
Tidligere har han stået bag en dokumentarserie om terrorismens historie til de nordiske TV-bolag, der ligeledes rækker langt ud over den nordiske sfære.
“Med mit kendskab til undervisningsgruppen, så er det et effektivt og beslutningsdygtigt forum, og hvis ikke der fandtes denne mulighed, så har jeg svært ved at se, hvordan jeg og andre eksterne havde mulighed for at producere programmer af mere universel karakter,” siger Jakob Gottschau.
Han henviser til, at der typisk går 3-4 måneder fra han lancerer sin idé, til han får besked tilbage, og det er væsentligt hurtigere end, hvis han skulle søge finansiering på det frie internationale marked, vurderer han.

Arkivadgang op ad bakke

Med sit seneste projekt ”100 års spekulation” går den danske dokumentarist imidlertid nye veje, når han skal beskrive de tre store økonomiske kriser i 30’erne, 70’erne og i dag set fra et nordisk perspektiv.
“Og da må jeg sige, at brugen af de nordiske arkiver viste sig at være op ad bakke”.

Jakob Gottschau har en lang erfaring med brug af internationale arkiver, og det har vænnet ham til selv at have hands on.

“På det internationale marked hos store bureauer som ITN, BBC og det amerikanske nationalarkiv, kan man selv se hvilke billeder, man kan købe. Det er meget vigtigt, at have adgangen til selv at søge uden at skulle nøjes med en tekstbeskrivelse. Det har jeg gjort masser af gange, og billederne er kommet lynhurtigt og uden problemer,” siger han.

Men hos eksempelvis SVT havde han ikke denne mulighed, og han oplevede forretningsgangen mere tung.

“Jeg skulle bruge nogle svenske billeder fra 30’erne, og da er det vanskeligt at kaste sin research over i hænderne på en arkivmedarbejder, som måske - måske ikke - har forstået, hvad jeg leder efter,” siger Jakob Gottschau, der endte med selv at finde, hvad han søgte i det amerikanske nationalarkiv.

Det här är en av artiklarna som utkommer i årsrapporten senare i vår. 

Foto fra Nordvisionsserien ”Turen går til Mars” en serie om menneskets bestræbelser på at slå sig ned i rummet. Foto: IBMP.