SVT afdækker betændt adoptionsmiljø i Chile

Svenske adoptivforældre troede de gjorde en god gerning, da de adopterede op mod 2000 chilenske børn primært i 1970’erne og 80’erne. Men forestillingen om, at børnene var fattige, forældreløse og med en udsigtsløs fremtid foran sig, viste sig i mange tilfælde at være falsk.

I virkeligheden kom adoptivforældrene uforvarende til at medvirke til en forbrydelse.

Børnene er i flere tilfælde fjernet fra deres mødre ved fødslen, og både mødre, adoptionsformidler og adoptionsforældre fik bundet en løgnehistorie på ærmet, som de har levet med i op mod 40 år.

SVT’s reporter Lena Sundstrøm har for Uppdrag Granskning stået bag dokumentarserien ’De stulna barnen’.

“Den mest almindelige forklaring til mødrene var, at barnet var dødt ved fødslen. I andre tilfælde blev mødrene lokket til at sende barnet på børnehjem, og da så de ikke barnet igen,” fortæller Lena Sundstrøm.

Hun henviser til en parlamentarisk udredning, som i lighed med hele sagen har fået stor bevågenhed i Chile. Udredningen har stemplet de stjålne børn som ofre for en forbrydelse mod menneskeheden.

Forbrydelsen fandt sted i tiden under Augusto Pinochets militærdiktatur.

Forskellig sorgreaktion

For de involverede mødre, børn og adoptivforældre har afsløringen været rystende, men reaktionerne også meget forskellige.

“Mange af mødrene troede jo, at deres børn var døde, mens andre levede med en overbevisning om, at deres børn levede og ikke havde opgivet håbet om at finde dem. Det gav en meget forskellig sorgreaktion,” fortæller Lena Sundstrøm.

For hvad stiller man op, når man har mistet et spædbarn for så mange år siden og pludselig finder ud af, at man har en søn, som nu er en voksen mand på 40 år.

To brødre, som medvirker i dokumentaren, har reageret vidt forskelligt på deres adoption. ”Den ene bror har fuldstændig påtaget sig en svensk identitet, mens den anden vedvarende har holdt fast i sine chilenske rødder, indtil de genfandt deres mor.”

Brødrene var splittet i deres forskellige identiteter og har haft et distanceret forhold og begrænset kontakt med hinanden som voksne.  Men efter at historien blev rullet op, har de ikke alene genfundet deres mor, men også relationen til hinanden, og de har i dag et virkelig godt brødreforhold.

Sverige modtager flest adopterede

Afsløringen af de stjålne børn har medført kritik af organisationen bag adoptionerne for ikke at have været tilstrækkelig grundige.

Adoptionscentrum, som formidler internationale adoptioner dengang som i dag, har gennem årene skærmet sig mod kritikken ved at hævde, at mange af mødrene skammer sig over at have bortadopteret deres børn og derfor i strid med sandheden påstår, at børnene er blevet stjålet.

“Men vi har undret os over, at en del af mødrene allerede dengang fortalte, at de mente, at deres børn var blevet stjålet fra dem,” siger Lena Sundstrøm.

I Sverige, som er det land i verden, der har modtaget flest internationale adoptioner per capita, har sagen også fået indenrigspolitisk betydning.

Kritikken går på, om Adoptionscentrum har kontrolleret baggrunden for adoptionerne godt nok.

Og her spiller det ind, at Adoptionscentrums formand var Ulf Kristersson, da sagen kom frem. I dag er Ulf Kristersson formand for Moderaterne og mulig statsministerkandidat. Han har hidtil ikke ønsket at stille op til interview.

“Reaktionen på dokumentarserien har været ganske tavs,” siger Lena Sundstrøm, som har fået Nordvisionsstøtte til at udvikle ideer til en opfølgning, der ifølge hende meget gerne må foregå i et nordisk samarbejde.

Tilsvarende problem med Kina og Indien

Hun er helt overbevist om, at de øvrige nordiske lande står i samme situation.

Norge, Danmark og til dels Finland har et næsten tilsvarende stort antal internationale adoptioner. Problemstillingen er formentlig den samme hér.

Selvom det nu er afsløret, at mange chilenske adoptioner ikke er foregået frivilligt, så stopper problemet ikke hér. Nærmest tværtimod.

“En række andre lande som Kina, Indien, Etiopien og Filippinerne har formentlig også bortadopteret børn imod mødrenes vilje,” fortæller Lena Sundstrøm, der tidligere har haft samarbejde med en finsk og en norsk journalist i forbindelse med en dokumentar om surrogatmødre.

”Jeg synes, det er fantastisk at samarbejde med nordiske kolleger, og jeg mener, det er oplagt at samarbejde om en sag som denne, fordi vi har så meget til fælles i de nordiske lande,” siger Lena Sundstrøm, der har fået udviklingsstøtte fra Nordvisionsfonden for netop at undersøge mulighederne for et nordisk samarbejde om en videre afdækning.